Californien, Modesto, James Johnson alias Jens Kofoed, skomager og legatstifter
Tilbage til hovedsiden (Modesto) HER.
Se også: Et gammelt amerikaneralbum på Gudhjem Museum HER. Og et tilsvarende album i privateje, Katinkas Hjorths album, HER.
Se også: Et gammelt amerikaneralbum på Gudhjem Museum HER. Og et tilsvarende album i privateje, Katinkas Hjorths album, HER.
James Johnsons bolig i Modesto. Et fornemt hus i udkanten af Modesto. Ekvipage med kusk og to heste. Det er Mr. og Mrs. Johnson der står i forhaven bag det nysselige stakit. (Se Bornholmerne udvandrede, 2011). Foto Wm. Brown. Billedet tilhører Bornholms Museum.
James og Emma Johnson - et etableret ægtepar. Brown & Edwards, Photographic Gallery, Modesto. Fra album på Gudhjem Museum.
(Se Timan Kofoeds beretning om sin onkel længere nede på siden).
Født på Bornholm
James Johnson (hans virkelige danske Navn var Jens Kofod) var født den 7. Juni I848 Bodilsker Sogn paa Bornholm, den yngste af syv Søskende. Udvandring første destination, Peru, Illinois. Sammen med henved 40 andre unge Bornholmere forlod han den klippefaste Ø i Marts 1868 og kom til Amerika. Først nedsatte han sig som Skomager i Peru, Illinois; Til Californbien I Februar Maaned 1870 rejste han til California og bosatte sig i Paradise City, hvor nogle af hans Rejsekammerater allerede var bosat. I oktober samme år blev jernbanen gennem San Joaquin Dalen bygget og Jernbaneselskabet anlagde Stationer forskellige Steder, blandt andre i Modesto. Hertil rejste Johnson eller rettere Kofod; thi det var først efter at han i nogen Tid havde boet i Modesto, at han forandrede Navnet; da han mente, at Amerikanerne havde Vanskelighed med at udtale Navnet Kofod. (Andre Danske ved Navn Kofod har forandret deres Navn til Coffeen, Korford og Cowfin.) Men Jens Kofods gode Bornholmer-Navn blev altsaa forandret til James Johnsen. Fremmede Navne passede ikke ind i de amerikanske Pionerers Synspunkt — den gamle spanske Landsdel skulde amerikaniseres. Fru Johnson Fru Emma Johnson er født i Californien, hendes far, mr. Walter Bocon, var født i Liverpool i England og kom i 1854 med sin hustru til Californien dengang guldfeberen rasede. Hendes mor var fra Wales. Ægteparret havde en søn, Emry, der døde som ung. Byrådsmedlem Han startede en skotøjsforretning og da det første byråd blev oprettet var han medlem af dette i otte år. Han var desuden kæmner i 12 år. I 1884 solgte han skotøjsforretningen og fra 1885 var han notarius publicus og auktionarius for byen og dens opland. Der var kun nogle faa Huse i Modesto, da Johnson kom dertil; men efterhaanden voksede den lille “By”. Han købte større og mindre landstrækninger og var den første der solgte småparceller fra 10-20 acres land. Hans forretning voksede vældigt, men det tog på hans kræfter. Besøg i Danmark og bornholmsk udvandring I 1877 var Johnson på Besøg i Danmark og fra den Tid begyndte Indvandringen af Bornholmer-Danskere til Modesto. Johnson var atter på Besøg i Danmark i 1898. Der blev en hel Koloni af Bornholmer-Danske i Modesto. Og dette Kolonisationsarbejde maa tillægges James Johnson. Hans Hjem var i mange Aar Samlingspladsen for Danske og mange unge Nykommere fik deres første Hjem hos ham. Johnson var Agent for Thingvalla Linien. I 1905 besøgte ægteparret for tredje gang Bornholm. De købte hus i Rønne, men rejste efter to år tilbage til deres hjem i Modesto. Dog tog de ophold 3-4 måneder i deres hus i San Francisco. Johnsons hustru Ema Johnson var gift med en amerikansk Dame, datter af Pionereren Walter Bacon, der kom til California fra Liverpool i 1854; hendes Mors Far var Lord Convey of Wales. Hun tog særlig interesse i danske Nykommere og var som en Moder til mange at de unge Danske (Bornholmere), der kom herud for mange Aar tilbage. Johnson og hans Hustru døde for adskillige Aar siden. De havde kun et Barn, en Søn, der ligeledes er død. Familie til Johnson En Søster til Johnson, Benedikte Rask, døde i Februar 1918, 86 Aar gammel. Hendes Mand døde mange Aar forinden. Minder James Johnson (Jens Kofod) var den første Nybygger, der udstykkede Land i Modesto for Byggegrunde, og i historiske Værker bliver Johnson kaldet “the Father of Modesto”, og da han tillige i gamle Dage var en Leder blandt den danske Befolkning, fik han Navnet ‘the King of the Danes”, hvilket jo ogsaa nok giver et Begreb om, at de gode Bornholmere holdt deres danske Æt højt i Ære og var ansete Borgere der paa Egnen. I de Dage bestod den danske Befolkning i Modesto næsten udelukkende af Bornholmere; nu er der Folk fra alle Egne af Danmark. Sophus Hartwick, Danske i California, 1939, hvorfra teksten herover er hentet. James Johnson døde 18. september 1923. Han testamenterede en del af sine midler til "James Johnsons Legat for værdigt trængende paa Bornholm", som endnu blev uddelt i 2003. James Johnson havde to søstre der senere emigrerede, Christine og Benditte Marie. Benditte Marie har levende efterkommere i USA i dag.
|
James og Emma Johnson, Modesto. Foto Wm. Brown.
Foto W.M. Brown, Modesto, 1880erne. Foto Wm. Brown.
Mr. og Mrs. Johnson, Modesto, o. 1910-20.
James Johnson (Jens Kofoed) havde 8 søskende:
Lucianus Hansen Kofod (1829 - 1904) Benditte Marie Kofod (1831 - 1918) Anne Cathrine Kofod (1834 - ) Karen Marie Kofod (1837 - ) Ole Hansen Kofod (1839 - 1909) Bertel Rasmussen Kofod (1842 - 1857) Christine Vilhelmine Kofod (1845 - 1918) Jens Kofod (1848 - 1923) |
James Johnson - Jens Kofoed - kom fra Bornholm
Buskegård i Klemensker. Der var ikke fint nok på Buskegård, så James Johnson og hans kone Emma logerede på Sigtebæk. Fotograf Soltau Sivertsen, Hasle. Buskegård brændte i Billedet tilhører Bornholms Museum.
|
Buskegaard brændte i 1909 og ejeren, Hans Andreas Kofoed havde ikke forsikret højt nok til at der kunne blive råd til at genopføre bygningerne. Dres solgte Buskegaard til Udstykningsforeningen og købte en mindre ejendom i Østerlars ved Toft, som hedder Lillegærde. "Det oprindelige skøde for Buskegaard, som er udstedt i 1859 af kongens embedsmænd til min tipoldemor, som var enke, af skødet fremgår at kongen giver gården til evig arv og eje", fortæller en efterkommer som stadig er i besiddelse af skødet.
|
En efterkommer, Ove Kofod, fortæller: De fem personer på billedet er:
1. min oldefar Ole Kofoed, Buskegaard, Klemensker. Ole's svigerfar havde opdyrket Lyngen og Ole's svigermor var blevet enke i 1851. Ole blev gift med datteren Marie. 2. James Johnson, bror til Ole, som var på besøg fra Kalifornien. James Johnson havde taget navneforandring i Kalifornien, fordi han ikke syntes om den måde man i Kalifornien, udtalte hans rigtige navn, Jens Kofoed. Jens havde en Skomagerforretning i Modesto, han var agent for Thingvalla Lines og betalte one-way-ticket for mange Bornholmere, hvis de ville slå sig ned i Modesto. |
Når de så ville hjem igen og tiggede om en returbillet, sagde han "Nej, når du kommer tilbage til Danmark, så vil du komme til at leve som en taber! Det er lettere at arbejde sig op i USA, end i Danmark". Mange af den rejste videre til Klondyke eller andre guldgraverbyer, for de kunne jo ikke rejse hjem tomhændede. Jens hjalp mange af dem med at "take claims", og når de så tog på guldgravereventyr, lod de Jens passe på skødet på deres Claim. I Modesto oprettede James Johnson en Odd Fellow loge, som fik navnet Vikingerne. Han oprettede også en Loge på Bornholm, som han sendte mange penge hjem til!
(Der er ikke oplysninger om de tre øvrige personer på billedet.)
(Der er ikke oplysninger om de tre øvrige personer på billedet.)
Bornholms Amtskommune havde indtil for få år siden et legat, doneret af James Johnson.
James Johnson til fest: USA's nationaldag, 4. juli 1899 på Christianshøj i Almindingen.
4. juli 1899 samlede James Johnson en mængde mennesker på Christianshøj i Almindingen på Bornholm. Det var Amerikas nationaldag. Det skulle fejres. Hvad man foretog sig, ved vi desværre ikke. James Johnson står næsten i midten med stort skæg og medalje. Til venstre for ham (set for os) er det hustruen Emma Johnson.
|
En efterkommer, Ove Kofoed, fortæller: "På det store billede fra Christianshøj i Almindingen, som hang i havestuen på Krashavegaard (Klemensker), da jeg var barn, hvor James Johnson er med til et møde i den bornholmske Odd-Fellow-Loge, står Emma og James midt i billedet, da de var æresgæster. James betalte alle udgifter, når den bornholmske Odd-Fellow-Loge holdt møder og fester. Ude til venstre (den høje mand) står min morfar Hans Andreas Kofoed, da han var kusk for Emma og James ved den lejlighed! Billedet er fotograferet af Th. Spellings Efterfølger Paul Müller, Lille Torv i Rønne.
|
Fotografen er Soltau Sivertsen fra Hasle, men han er ikke skyld i, at herren i midten ikke har kunnet holde sig i ro, når fotografen tog sit billede. James Johnson ses yderst til højre, hans hustru med hvid hat foran obelisken. Desværre ved vi ikke hvem de øvrige er - måske hjemvendte udvandrere og folk med aner i Amerika? Foto på Bornholms Museum.
Timan Kofoeds fortælling om sin rige onkel i Amerika, sin fars farbror
”Fars farbror i Amerika” af Timan Kofoed, fra ”Hjemme på Bolby og Tyndekulle. 1920-1939”. Bornholmske Samlinger, 1992.
I 1923 fik faders familie meddelelse om, at Jens Kofoed (James Johnson), Modesto, Californien, var død. Jens Kofoed var farbror til min far. Han var født den 27.juni 1848 på Skovshøj i Bodilsker, og han startede som skomageri et beskedent landbohjem. På Skovshøj syv børn. Jens var den yngste og drog til Amerika, som så mange gode unge på den tid. Sammen med 40 andre jævnaldrende forlod han Bomholm den 1. marts 1868 for at underlægge sig den nye verden. Han var som nævnt skomager, og som sådan nedsatte han sig i Illinois, men i 1870 forlod han den stat og rejste til Californien, hvor nogle af hans kammerater allerede var bosat. Det var dengang grunden til det store amerikanske jernbanenet blev lagt. Jens Kofoed fik i det nyoprettede jernbanekontor at vide, at der skulle oprettes en række stationer langs den nye jernbane, og at der var arbejde at finde på en af pladserne. Jens Kofoed valgte Modesto, og han kunne lide den plads, der var skabt af nybyggere før ham. Der var dog ikke mange familier at grundlægge et skomagerværksted på, men der var udvikling i foretagendet, og Jens Kofoed deltog i organiseringen af det sted, der langsomt udviklede sig til en by. Han blev medlem af det nydannede byråd, og på det tidspunkt ændrede han sit bornholmske navn til det mere internationalt klingende James Johnson, fordi han var utilfreds med den måde, hvorpå amerikanerne udtalte hans rigtige navn. Den gamle spanske landsdel skulle amerikaniseres, og Jens Kofoed var ikke den, der strittede imod. Det var hans foregangsarbejde, der gjorde ham værdig til titlen som ”The King of the Danes”, men vel at mærke ikke under det bornholmske navn. Byen havde tre huse, da han kom til Modesto. De blev inden mange år til 14.000 huse, og han fik efterhånden gjort skomagerværkstedet til en rigtig skotøjsforretning, ligesom han, som den første, så de store muligheder, der var i opkøb af jord med efterfølgende udstykning. Det må i sig selv have været en omfattende forretning. Og i Modesto Lokalhistorie kan man læse, at han på den baggrund fik binavnet ”The Father of Modesto”. En tid havde han seks store farme udlejet, og i 1906 fortalte han, at han havde 23 lejligheder udlejet i Modesto. Han sad som medlem af byrådet i otte år, og desuden var han kæmner i byen i 12 år. Jens Kofoed tænkte på dem derhjemme på øen i Østersøen og stod i konstant brevforbindelse med sin familie. Han var også på besøg sammen med sin kone på Bornholm, og han må have agiteret for ”Guds Eget land”, for vi kan i dag konstatere, at fra midten af 1870erne begyndte der en livlig udvandring fra Bornholm direkte til Jens Kofoeds by, Modesto. Der skabtes ligefrem til hel koloni af bornholmerdanskere i Modesto, og dette kolonisationsarbejde må tillægges Jens Kofoed, hedder det i en af historiebøgerne derovre fra. Han blev tillige en helt naturlig leder for den danske befolkning. I det store værk om danske i Californien fra 1939 kan man læse flg.: "Det giver et begreb om, at de gode bornholmere holdt deres danske æt højt i ære og var ansete borgere der på egnen. I de dage bestod den danske befolkning i Modesto næsten udelukkende af bornholmere; nu er der folk fra alle egne af Danmark". Man kan forstå, at hans hjem i mange år var samlingssted for indvandrere og mange unge danske, først og fremmest bornholmere fik lov at være hos ham i den første vanskelige tid. Han blev også en slags agitationsvirksomhed for en af skibsruterne mellem Europa og Amerika, nemlig ”Thingvalla Linje”, der senere blev ”America Line”. Han var med til at oprette en Odd Fellowloge i Modesto, og i det hele taget blev han en fremtrædende mand indenfor denne orden. Jens Kofoed giftede sig omkring 1873 med en amerikansk dame af engelsk oprindelse. Ægteparret fik en søn, men havde den store sorg at miste ham som seksårig. Hustruen tog hjerteligt imod sin mands landsmænd derovre, og hun kom også direkte til at lære hans fødeø at kende. Således var de hjemme første gang i 1877 og derefter i 1898, hvor der blev holdt en stor fest til deres ære på Christianshøj i Almindingen. Et særdeles interessant billede fotograferet af Paul Møller, Lille Torv, Rønne, den 4.juli 1898, viser ca.75 deltagere i festen. Jens Kofoed og hustru står midt i billedet. Der er en hel del af familien og muligvis også medlemmer af en Odd Fellowloge herovre, for det hedder sig, at det var denne, der holdt festen til gæstemes ære. Den 4. juli er den amerikanske uafhængighedsdag. Der er flere gange skrevet i bladene om Jens Kofoed, bl.a. i Bornholms Tidendes tillæg d. 21. april 1979. I Bornholms Tidende har der været en artikel vistnok i 1979 og d. 15. marts 1986. Atter i 1905 rejste James Johnson hjem til Bornholm, og da var det hans mening at opgive USA, fordi han efterhånden var blevet lidt træt af det travle liv derovre, og ung var han jo ikke længere. Han og den engelskfødte hustru købte således i 1905 hus i Rønne, Søndre Alle 4, men de forlod alligevel efter to år Danmark igen og rejste tilbage til Modesto. Det var vist hustruen, Emma, der ikke kunne falde til i den lille bornholmske by. De kom kørende i kane til Tyndekullegård i Klemensker, og Emma Johnson var fuldstændig ”forgryst” over al den megen sne, som hun ikke kendte til fra Californien. Det siger sig selv, at der herovre stadig findes mange mennesker, der er i familie med James Johnson. Alene hans seks søskende har efterkommere her på Bornholm og i det øvrige Danmark. Jens Kofoed oprettede et legat for ”Værdige Trængende paa Bornholm”. Dette administreres af Amtsrådet. Omkring 1923 skulle Jens Kofoed og hustru have fejret guldbryllup i Modesto, Californien. Deres ønske var, at familie, venner og Odd Fellow-brødrene skulle samles til guldbryllupsfest samme dag på Holms Hotel, Nexø, og det var gratis tilføjedes der. Der findes et primitivt indbydelseskort, der er underskrevet af S.P. Juul, Henrik Kaas og Jokum Brandt, der udgjorde festudvalget. Men denne fest siges aldrig at være afholdt, for inden dagen oprandt, var James Johnson afgået ved døden. Af et trykt sangblad, fremgår det, at der til gengæld blev holdt en mindefest for ham. Faders søster, Mathea, sendte engang brev til Jens Kofoed og havde regnet dagene ud, så det kom på hans fødselsdag den 27. juni. Han blev så glad for brevet, at han sendte Mathea et guldur med kæde. Uret har hendes arvinger endnu. Da James Johnson døde d. 23. september 1923 åbenbaredes det af hans testamente, at han havde haft Bornholm i tankerne ved dets udarbejdelse. Bornholms Amt modtog meddelelse om, at det var hans ønske at oprette et legat, der skulle komme mennesker på Bornholm til gode. Testamentet stillede en kapital på 30.146 kr. til rådighed, og det voksede snart til det dobbelte, men pengene var ikke så lidt mere værd dengang. Kapitalen er anbragt i obligationer, og det er afkastet, der stilles til rådighed til uddeling. Selve legatsummen blev først stadfæstet i 1937, og legatet blev udloddet første gang i 1938. Der skal ansøges for at komme i betragtning. Omkring 1984 begyndte man at avertere, og da kom der 20 ansøgere. Legatet stilles til rådighed til uddeling blandt værdige trængende på Bornholm, og som andre gamle legater oplever man også her, at tiden er løbet fra legatet. Det skal b l.a.v ære ”Personer, som ikke modtager eller har modtaget fattighjælp eller kommunehjælp af en sådan størrelse, at det har medført tab af valgret. Legatet tildeles altså fortrinsvis personer, der ikke har oppebåret hjælp af det offentlige, og som uden skyld er trængende på grund af sygdom eller lignende, herunder udgifter til børns videre uddannelse. |
James Johnson og hustruen Emma som unge. Brown & Edwards, Photographic Gallery, Modesto. Fra album på Gudhjem Museum.
James Johnson, 1848-1923, og hustruen Emma Johnson, 1856-1932. Fotograferet formentlig af en dansk/norsk fotograf i Modesto, Hansen, Hanson? Egen samling, portrætterne fundet i København.
Et par dubletter af Hansons fotos er dukket op i fotograf Kjøllers samling - med James Johnsons dedikation. BM 717.
James Johnsons visitkort.
Mr. og Mrs. Johnson, Modesto, 1920erne. Bornholms Museum.
Postkort fra samling på Gudhjem Museum. På bagsiden en hilsen fra James Johnson. Emma Johnson døde 10. februar 1932.
Forskellige "minder" fra James og Emma Johnsons tid. Øverst til venstre indbydelse til en fest i anledning af ægteparrets guldbryllup, til højre mindefesten, der blev afholdt efter James Johnsons død 23. september 1923.
Endelig forsiden af fundatsen for "James Johnsons Legat for værdige trængende paa Bornholm". |
Kopi af James Johnsons testamente fra 1926, side 1 og sidste side 16. Sendt til Grethe Kofoed, Røstadvej 2, Rø fra Bornholms Amt i 1986. Der var flere efterkommere på Bornholm, der også nød godt af James Johnsons formue. Men da enken Emma Johnson døde i 1932 forsvandt resten af formuen, og som en efterkommer siger, "hun overlevede James med 11 år, boet efter dem blev først opgjort mange år senere og da ingen af familien fra Bornholm havde juridisk uddannelse, så er det helt ukendt, hvor den formue, James Johnson ejede, er blevet fordelt hen, det eneste, er det legat, som Bornholms Amtsråd fik. Legatet er i dag ingenting værd, og efter der er indført folkepension, er der ingen Bornholmere, der kan blive berettiget til en legatuddeling!" Legatet er blevet afviklet, det ser ud som om man uddelte portioner så sent som i 2003.
Fotograferne forevigede James Johnson og hustru - og det gamle Modesto:
Om Modesto, bl.a. om fotograferne: Modesto Af Wayne A. Mathes, McHenry Museum, 2011.